Fragt fra 45 kr. på køber under 700 kr. - GRATIS fragt ved køb over 700 kr.
2999 3636

Bordets glæder får nye dimensioner med Greengate

EN VERDEN AF FANTASTISKE PRODUKTER OG SMUKKE MØNSTRE.

Kollektion

Ny kollektioner og tilbud / udsalg

Porcelæn

Porcelænet er delvist håndlavet og små uregelmæssigheder samt variationer i størrelse og farve kan derfor forekomme.

Andet

Andre produkttyper fra GreenGate

Lad det være sagt - vi er helt pjattet med Greengate! Præsentationen af de to årlige kollektioner er begivenheder vi ser frem til med længsel … og en smule bæven, for vil vi nu være i stand til at begrænse os!? Der er nogen gange, hvor det er en fysisk umulighed, for der er simpelthen så mange smukke, romantiske og helt igennem fantastiske produkter. Produkterne fra Greengate passer fantastisk godt til den "sommerhus stemning" vi forsøger at skabe i den fysiske butik i Rørvig og på nettet. Her er lattekopper, krus, fade, skåle, tallerkener, dåser, pynt, tekstiler med mere, der matcher på kryds og tværs. Og historien er næsten endnu bedre ...

Inspiration fra gamle blomsterdesign parret med skandinavisk sans for design

Det hele startede med nogle gamle bøger, der indeholdte en skat af flere tusinde unikke og fantastisk smukke blomstermotiver. Disse motiver blev i slutningen af det 19. århundrede brugt til at lave stoffer til det franske modehus, Dior. Så bliver det næsten ikke finere og i dag danner bøgernes motiver grundlag for den store designopgave det er at komme med 2 nye kollektioner hvert år. GreenGate blev stiftet i 1993 af Jesper B. Christiansen og Mona B. Christiansen og virksomheden har til huse i ”Taarbæklund” - smukkere og mere inspirerende omgivelser er svært at forestille sig.

Mix ’nd Match

Det smukke design er en glæde for øjet, men det vi synes er helt særligt ved Greengate er muligheden for at matche tidligere serier med den nyeste kollektion uden at give køb på harmonien. Alle kopper, kander og krus er designet til at komplimentere og matche alle de mange boligtekstiler, der også er en del af universet.

Vi synes Greengate er indbegrebet af romantisk landidyl og uanset om du dækker dit bord med de mange forskellige elementer eller i stedet bruger dem som dekorative indslag, så kan du ikke andet end elske de fantastiske farver og mønstre.

"Da vi i midten af 0’erne besluttede at realisere vores drøm om ”Damkærgård”, var Green Gate den absolut første leverandør vi kontaktede. På forunderlig vis rammer Greengates univers direkte ind i hjertekulen af vores DNA."
Lotte Kappel-Boysen, ejer

GreenGate 2018
Forudbestil nu!